I forbindelse med sæsonafslutningen 2005/06 gennemførte vi en
spørgeskema undersøgelse for at afdække medlemmernes holdninger til
turneringsplanlægningen.
Resultatet er opsummeret i denne version af dokumentet. Klik HER
for at downloade resultaterne.
Kommentarer:
A. Parturneringer:
Besvarelserne deler sig imellem 2 holdninger, 1. at sænke spilantallet
således at der er mere tid til de enkelte spil, og således at vi kan
afslutte spillet inden klokken 23:00 og 2. at vi fastholder den
nuværende planlægning med omkring 35 spil og spilafslutning omkring
klokken 23:10.
Fra sæsonen 2006/07 vil vi, i det omfang det er muligt, planlægge
parturneringerne med omkring 30 spil pr aften. Ved turneringer hvor
valget står imellem 28 eller 35 vil vi vælge 35 (f.eks. 4 bords howell).
Den indledende parturnering ændres således at sideturneringen for de par
som er ude af kvalifikationen efter 1. del, spiller en michell
turnering, hvor de stærke sidder NS og de svage ØV, ændringen tilgodeser
2 forhold, 1. at vi kan holde pause samtidigt (efter 12 spil) og 2. at
de stærkeste og de svageste par mødes ved bordene i en enkelt turnering.
Sideturneringen er stadig rækkeopdelt, idet NS parrene konkurerer imod
de øvrige NS par og ØV parrene imod de øvrige ØV par.
Parmesterskabet. Det er indtil videre åbent om turneringen ændres,
spilantallet er højt og der er problemer med forskellige rundelængder og
pause på forskellige tidspunkter.
Forårsparturneringen fastholdes i sin nuværende form (måske med nye
skema'er og lidt færre spil)
B. Holdturneringen
Begrænsningen mht. holddannelse for A-række hold vidreføres.
Systemet fra 2005/06 fastholdes, med en kvalifikationsturnering alle
imod alle i oktober/november efter miniholdsprincippet med 10 spils
kampe og en finale i februar og marts i 2 rækker med 32 spils kampe.