Listen må ikke forveksles med et egentligt rating system.
Det vægtede gennemsnit er beregnet af Danmarks Bridgeforbund udfra de indsendte mesterpoints i de seneste 3 år således, at
mesterpoint der er under 1 år gamle tæller fuldt, mesterpoint som er mellem 1 år og 2 år tæller halvt og mesterpoint som er mellem 2 og 3 år tæller en trediedel. Det er ikke spilledatoen, men datoen hvor kuponen er registreret i Danmarks Bridgeforbund, som er afgørende for beregningen.
Følgende forhold, ud over gode resultater, påvirker en spillers rangering.
En spiller som foretager en samlet indsendelse at kuponer optjent i tidligere sæsoner vil i en periode blive rangeret for højt.
Det forhold at to klubber med lige mange medlemmer spiller om det samme antal bronzepoints uden hensyn til klubbens spillestyrke,
favoriserer medlemmer af den svage klub.
Endelig favoriserer systemet flid. En spiller som spiller flere gange om ugen opnår en bedre rangering end en spiller som spiller mindre.